Gilleleje Sø- og Havbad

 

Vores ydelse: Konstruktioner, byggeledelse, projekteringsledelse
År: 2022 - primo 2024
Projekttype: Transformation
Opgavetype: Erhverv
Entrepriseform: Hovedentreprise/fagentreprise
Etageareal/Omfang: Ca. 12.000 m2 nybyg/tilbygning + ca 3.200 m2 ombyg/renovering
Bygherre: Privat bygherre
Arkitekt: CCO Arkitekter
Entreprisesum: ca. 120 mio. dkk

 

Overtagelse af kompleks sag vedrørende transformation og tilbygning

Projektet Gilleleje Sø- og Havbad består både af renovering af det gamle rådhus fra 1939, foruden to andre eksisterende bygninger på matriklen samt tre tilbygninger. Sammen danner de rammen om et lækkert spa- og konferencehotel.

Projektet består af 40 luksushotelværelser, restaurant, underjordisk wellness-område med indendørs pool samt solterrasse med tilhørende udendørs pool.

Det projektmateriale som den tidligere ingeniør havde udarbejdet var mangelfuldt og utilstrækkeligt til at udgøre et udførelsesprojekt. Med udgangspunkt i materialet udarbejdede Ingholt Consult et udførelsesprojekt fra bunden.

Ændringer i projektet blev implementeret, nødvendige konstruktioner blev forstærket og dokumenteret, og ny lastnedføring blev ajourført. Dette medførte omfattende fundamentforstærkninger i form af ramning af minipæle og supplerende tiltag i hhv. tag, facade og råhuskonstruktionen.

Ved overtagelse af projektet, konstateres det at byggegruppen for spa-området lå for tæt på eksisterende bygværk, store kræfter og eksperter blev sat ind for at sikre byggegruppe og eksisterende bygværk. Dette krævede blandt andet at punktfundamenterne under en stor mængde eksisterende søjler skulle forstærkes med minipæle og betonpåstøbning.

Ved overtagelse af projektet, blev det desuden konstateret at udført kælderydervægge var underdimensioneret. Med udgangspunkt i det udførte projekt, blev kulfiber-forstærknings-projekt udført således at økonomi, proces og geometri forblev uændret og neutralt.


Proces

For at overtage et projekt fra en anden rådgiver, er det essentielt at rådgiver-teamet er organiseret og arbejder KLART og MÅLRETTET mod slutmålet, således at alt nødvendig dokumentation planlægges, uddelegeres og udarbejdes.

Desuden kræves der en stor forståelse for individuelle arbejdsflow og processer. Tillid og det gode samarbejde skal være en naturlig del organisationen.

Dette har været en proces, hvor det har været nødvendigt at gå forrest med faklen, med et målrettet og determineret approach.

Presse: https://www.dagensbyggeri.dk/artikel/117742-transformerer-gammelt-radhus-til-spahotel-med-havudsigt

Se en fuld 3D-scanning af Gilleleje Sø- og Havbad her: